søndag den 17. marts 2013

Opskrift på snaskede snegle

Her kunne I læse om min hyggelige formiddag med madklubben.
Som prikken over i'et, fik vi til sidst snaskede snegle.



Det er en opskrift fra Louisa Lorang, som har en rigtig lækker mad-blog, se her!
Jeg har dog ændret lidt på fyldet, men det kan man lave som man er til.

Opskriften giver snegle til 6-8 personer.

Dej:
1 dl sødmælk - jeg brugte dog letmælk
50 gram gær
1 knivspids salt
½ dl rørsukker
100 gram smeltet smør
5 dl mel

Lun mælken og opløs gæren deri.
Tilsæt salt, sukker og smeltet smør.
Til sidst rør mel i og lad dejen stå og hæve lunt i 1 time.

Fyld:
50 gram smør
1 dl brun farin
1 teske kanel
1 revet gulerod
75 gram hakkede mandler
50 gram revet marcipan

Varm smør, brun farin og kanel op i en gryde.
Når det igen er kølet lidt af, tilsæt de sidste ingredienser.

Rul dejen ud, og smør fyldet ud.
Rul dejen sammen til en pølse, og skær den i stykker.
Put bagepapir i en springform, og sæt sneglene deri.




Herefter hæver de i ca. 30 min.
Bages derefter i ovnen ved 185 grader i ca. 30 min.




Når sneglene er kølet af, kommes glasur på!



Brunch hygge og snaskede snegle

Da jeg startede dagen i køkkenet i morges, så det sådan her ud, ud af vinduet!




Jeg var tidligt oppe, for her til formiddag, skulle jeg have besøg af to rigtig søde piger, Carina og Dorthe. Vi har en madklub sammen, normalt er vi fire, men i dag kunne Sara desværre ikke.





Det var en super hyggelig formiddag, med en masse tøse-snak og grin.
Men derudover også en masse mad!

Frisklavet juice af ingefær, gulerod, æble og ananas. 
Jeg snød lidt og blandede det med købt appelsinjuice, da de sidste appelsiner jeg har købt, har været lidt kedelige.



Søde Lottes rejesalat, ost, pålæg og hjemmebagt leverpostej.
(Leverpostejen er købt frossen i Salling, så man selv kan bage den, det kan anbefales)

Frisk frugt.

Kaffe, masser af kaffe.

Hjemmebagt brød.

Og så de snaskede snegle - se opskriften her!



fredag den 15. marts 2013

Oishii Sushi

Det er fredag, det er piv koldt, men solen skinner.
Så det skal fejres!
Så derfor fejrer jeg det med sushi hjemme på sofaen, godt puttet under dynen.

Jeg tog forbi Oishii Sushi og hentede 16 uramaki ruller. 8 med spicy laks og 8 crisby Ebi.
Makiruller er helt klart min favorit.

Sushien var super frisk og lækker.







Næste gang vil jeg spise dernede. Til jer der ikke kender stedet, så har de et kæmpe bånd med running sushi. Men husk og ring og bestil bord. Alt var fuldt booket sådan en fredag aften.







onsdag den 13. marts 2013

Smukke Aarhus

Tror aldrig jeg får nok af smukke Aarhus!










Ovnbagt laks med bønnesalat

Nem aftensmad, og så er det sundt!
Opskriften på bønnesalaten finder du her.

Laksen blev krydret med frisk dild, limesaft, frisk ingefær, et lille skvis citronolie, salt og peber. 




Til laksen og bønnesalaten fik jeg rødbedetzatziki.
Jeg kunne ikke stå for den, da jeg var ved grøntsagshandleren.
Men næste gang laver jeg den selv.
Den kan dog anbefales.

Hvis nogle af jer skulle være i tvivl, så er det grøntsagshandleren på Trøjborg - Se deres facebookside her, der deler de ofte opskrifter.


Clausens Fiskehandel

Mindst 1 gang om ugen, får jeg fisk til aftensmad. Meget gerne oftere, da jeg elsker det, og så er det piv sundt! Ja, når jeg kigger tilbage på mine indlæg her på bloggen, så er der faktisk ret meget om fisk!

I dag efter arbejde, trængte jeg til at blive luftet, så jeg gik ned til Clausens Fiskehandel på havnen og købte en side frisk laks.

Til info, så har de i denne uge tilbud på en side laks til 100 kr. 
Jeg fik næsten 1 kg for 100 kr.
Det er dælme billigt!








Lækker bønnesalat

Det er lækkert med en god salat.
Men jeg synes tit man laver de samme salater, dem man elsker og dem man kender.
Jeg har et svagt punkt for grønne bønner, så det skulle i dag være hovedingrediensen i min salat.

Ved grøntsagshandleren fandt jeg udover de friske bønner:

cherrytomater
sukkerærter
bredbladet persille
avokado
lime

Det hele blandes sammen med bønnerne, som jeg havde blancheret let.

Til sommer når der er friske danske jordbær  og blåbær, så forestiller jeg mig, at de kunne være super lækre heri.

Salaten skal vendes med en dressing, efter min smag, skal den kun lige kunne anes og ikke overhældes med dressing. Prøv jer frem, hvor meget I vil have i.

Dressing:
1 spsk god olivenolie
2 spsk skyr
revet limeskal af øko lime
lime saft
salt og peber