lørdag den 11. januar 2014

Proteinpandekager med jordbærskyr

I dag skulle det prøves, altså proteinpandekager!
De blev super lækre, især sammen med jordbærskyr og frosne hindbær.
Jeg brugte Marie-Louises opskrift her.


tirsdag den 7. januar 2014

Lækker kyllingesalat


Igår delte jeg en nem aftenmadsopskrift med jer. 
Det samme er den her, og nem aftensmad er et kæmpe hit, når man kommer sent hjem, og er hunde sulten.
Opskriften har jeg lånt af Marie-Louise, som jeg følger på instagram.
Hun er super sej! Hun motiverer mig med hendes træning, lækre sunde opskrifter og ikke mindst hendes positive tilgang til det hele.
Hvis I også vil følge hende på instagram kan I finde hende under: Marielouisetinsfeldt

Kyllingesalat til 1 sulten voksen:
150 gram kylling
30 gram skalotteløg
75 gram æble i tern
75 gram agurk i tern
140 gram revet squash
60 gram bacon
15 gram mayonnaise
80 gram skyr
salt og peber
karry

Kyllingen kan være en rest fra aftensmad i forvejen, ellers kan du tilbede et par kyllingbryster i forvejen, da det skal være kold.

Jeg valgte at stege bacon i ovnen på bagepapir, da det ikke sviner så meget, og så kan det passe sig selv, imens man snitter og river!

Det hele blandes sammen og voilá, så er der aftensmad.

mandag den 6. januar 2014

Meatza med hakket kylling

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne opskrift med jer, den er intet mindre end fantastisk. Jeg har fundet opskriften ved Marie Louise, som har denne blog.
Hun har en rigtig spændende blog, hvor hun skriver om kost, træning og sundhed. Derudover dele hun de mest skønne og nemme opskrifter og det her er en af dem, som I kan se her.

Meatze med hakket kylling 2 stk:

1 pakke hakket kylling (400 gram)
tomatpure
rødløg
cherrytomater
peberfrugt
champignon
frisk mozzerella
salt og peber
oregano

Form 2 bunde af de hakket kyllingekød og bag bundene i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
Tag bundene ud og smør tomatpure på.
Herefter fordeler du fyldet på bundene og bager dem igen i ca. 10 min.

Det er kun fantasien, der sætter grænser i forhold til fyldet, men det her, var en ret vellykket kombi. Næste gang vil jeg gerne prøve noget fyld ala squash, jalapeno og toppet med rucola og revet parmasan efter bagning.

Det er en meget nem aftensmad, og de kan serveres med en grøn salat eller en lækker tomatsalat. Jeg har haft aftensmad til to dage, og det er jo skønt med rester.



torsdag den 2. januar 2014

Lækre LCHF boller

Jeg har efterhånden flere gange, delt mine erfaringer omkring opskrifter fra Madbanditten, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg er meget imponeret af Janes kreativitet med mad, og det giver mig selv, blod på tanden til at udforske det der LCHF, som alle taler om.

Her i juleferien, har jeg prøvet at bage nogle lækre LCHF boller, fra "Spis dig mæt og glad", I kan se lignende opskrift her og her.
I de her boller er der revet gulerod, som gør bollerne lækre svampede, men det gjorde også at dejen var lidt klistret, så jeg tilføjede dog lidt sesammel.


Jeg bagte bollerne 1. januar og de er stadig friske og lækre dagen efter, bare de bliver opbevaret i en lukket pose.
Jeg elsker at få en bolle med ost, og nu er det jo ikke noget problem, når man kan bage sådan nogle lækre boller!
Bollerne vil også være lækre til burger eller sandwich, så det skal prøves inden så længe.

Instagram december

I dag er det en måned siden jeg har lavet mit seneste indlæg herpå bloggen. 
Ja, det må siges, at december måned fløj afsted, men det har også været en måned med masser af hygge og tid sammen med skønne mennesker.

Jeg håber I allesammen har haft en dejlig jul og kom godt ind i det nye år.


Jeg glæder mig til at lave flere indlæg på bloggen i det nye år, og til at dele hverdagsoplevelser med jer.
Håber I vil følge med!

mandag den 2. december 2013

Frk. Øllgaards Jul

Endelig blev det 1. december og der er allerede julestemning hjemme hos mig.
Jeg elsker jul og julen er en helt særlig og hyggelig tid.

Julen er for mig...
grene med røde bær
stearinlyshygge
julekugler
hjemmebag
sylte
grønlangkål
havregrynskugler
hyacinter
nisser
julekalender
amaryllis
gran
appelsiner med nelliker
hjerternes tid
julelys på strøget
snebolde
juletræ
julegaver
æbleskiver
The Julekalender
hygge, hygge og mere hygge








På Instagram kan du finde alle mine julebilleder under #frkøllgaardsjul

søndag den 24. november 2013

JUICE



I den her uge har jeg drukket meget juice, nogle vil mene overdrevent meget juice. 
Men min juice buddy(læs: Anja) og jeg, gik all-in på juice, da vi mandag og tirsdag havde arrangement med arbejdet, og der blev serveret friskpresset juice.

De dygtige juicere var fra High on life og I kan se mere om dem her.
Så kan det være, I selv skal booke dem til et firmaarrangement eller en reception. 
På deres hjemmeside, kan man også se nogle af deres lækre opskrifter.

Jeg har selv en af de juicemaskiner de bruger, og jeg bruger den jævnligt.
I går blev det til en juice af:
rødbede
gulerødder
squash
ingefær
æbler

Jeg lavede to liter, så jeg havde også frisk juice til i dag!

Næste gang juicemaskinen skal igang, skal der laves ingefærshot (æble, ingefær og citron) hvis man drikker et ingefærshot om dagen, holder man sig rask hele vinteren!