søndag den 10. november 2013
tirsdag den 5. november 2013
Lækre mini muffins
Denne opskrift på lækre mini muffins, er altid en klassiker.
Den er super nem at bage og den smager fantastisk.
Den er hverken LCHF eller slankevenlig, den er en sand lækkerbisken!
Opskrift til ca. 50 mini muffins
200 gram marcipan
200 gram flormelis
6 æggehvider
120 gram hvedemel
korn fra en vaniljestang
240 gram smeltet smør
200 gram hvid chokolade
Rør marcipan og flormelis sammen. Tilsæt æggehvider lidt af gangen.
Tilsæt melet, vaniljekorn og til sidst det smeltede smør.
Rør dejen godt sammen.
Kom dej og hakket chokolade i formene og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min.
Du kan med fordel komme dejen i en pose og sprøjte dem i formene.
Jeg fordeler selv chokoladen i silikoneformene, da du sikre der er chokolade i alle formene.
Har du ikke en silikoneform, kan du sagtens bruge engangsforme, eller bage den som en hel kage.
Pyntes efter smag, disse er pyntet med en lille klat hvid chokolade, og toppet med et frisk bær.
Den er super nem at bage og den smager fantastisk.
Den er hverken LCHF eller slankevenlig, den er en sand lækkerbisken!
Opskrift til ca. 50 mini muffins
200 gram marcipan
200 gram flormelis
6 æggehvider
120 gram hvedemel
korn fra en vaniljestang
240 gram smeltet smør
200 gram hvid chokolade
Rør marcipan og flormelis sammen. Tilsæt æggehvider lidt af gangen.
Tilsæt melet, vaniljekorn og til sidst det smeltede smør.
Rør dejen godt sammen.
Kom dej og hakket chokolade i formene og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min.
Du kan med fordel komme dejen i en pose og sprøjte dem i formene.
Jeg fordeler selv chokoladen i silikoneformene, da du sikre der er chokolade i alle formene.
Har du ikke en silikoneform, kan du sagtens bruge engangsforme, eller bage den som en hel kage.
Pyntes efter smag, disse er pyntet med en lille klat hvid chokolade, og toppet med et frisk bær.
Spinatrulle med laks og flødeost
En nem forret, lidt lækkert til en tapasbuffet eller bare lidt lækkert til madpakken:
Opskrift:
300 gram frossen spinat
3 æg
½ dl mælk
salt og peber
½ pakke flødeost
2 spsk skyr
citronsaft af 1 citron
250 gram røget laks
Vrid spinaten og pisk sammen med æggeblommer, salt og peber.
Pisk de 3 æggehvider stive, og spinatmassen vendes i.
Fordel massen ud på en brandepande med bagepapir.
Bages i ca. 15 min ved 200 grader.
Når spinatbunden er færdig træk bagepapirer af og lad den ligge og køle af, inden du lægger fyldet på.
Bland flødeost, skyr og citron, og smør det på den afkølede bund
Herefter fordel laksen på hele bunden.
Rul det hele sammen til en fin rulle og læg den på køl i et par timer.
Skær den ud i ca. 1,5 cm tykkelse.
Det giver ca. 20 skiver.
Jeg havde en rest tilbage, og den fungere super fint dagen derpå.
Så denne ret, vil nemt være en du kan lave i forvejen.
Lidt om at have fødselsdag
Glæden ved at have noget at se frem til, det er det halve af selve oplevelsen, om det så er ens fødselsdag eller en rejse man jeg ser frem til.
Glæden ved at tælle ned til ens fødselsdag, ja, det bliver jeg aldrig for gammel til. Jeg tæller stadig i "hvor-mange-nætter-skal-jeg-nu-sove".
Men når selve fødselsdagen så kommer, så er det altid en fantastisk dag, og jeg glæder mig over det hvert eneste år.
I år startede min fødselsdag på den Permanente kl. 6 til vinterbadning med min fantastiske veninde Mette. Hun stod klar med flag, gave og fødselsdagssang, og så hoppede vi da lige to gange i det kolde vand.
Herefter gik turen til firma-spinning, hvor min søde kollega Helle sang fødselsdagssang for mig, og "hip hurra, det min fødselsdag..." til spinning.
Hjem i bad, og så videre på arbejde, hvor alle mine søde kollegaer sad klar, til at synge fødselsdagssang for mig. Jeg elsker det, men alligevel bliver jeg lidt genert, når der sidder 10 kollegaer og synger kun for mig..
Kollegaerne fik serveret denne lækre sag:
...og resten af aftenen blev fejret med de her skønne fjollehoveder og mange flere.
Næsten en 24 timers fødselsdag blev det til, man skal jo have noget ud af dagen!
I går havde jeg en skøn aften med mine søde, dejlige, og fantastiske tøsekollegaer.
I aften kommer min kære og dejlige familie.
Så er der ikke mere fødselsdag for mit vedkommende, for jeg rammer et skarpt hjørne næste år!
Gå aldrig ned på at fejre fødseldag, det er en fantastisk dag, og jeg er beæret og målløs over alle de søde hilsner jeg har fået.
I er så pisse søde allesammen!
torsdag den 24. oktober 2013
I dag er der...
..kun 2 måneder til juleaften!
Jeg glæder mig nu, for julen er en skøn tid.
Derfor er det længe ventet, at denne ret, nu kan komme på menuen igen.
Jeg fik risengrød i søndags, toppet med hjemmelavet æbleblommegrød og kanelsukker.
I morgen skal jeg spise risengrød med to søde tøser, og jeg glæder mig!
Giftkage
Kan I huske den?
Min søde veninde Mette, havde den anden dag lavet Giftkage, og det vækkede rigtig mange skønne barndomsminder, minder om klassens-time-kage, Ninja Turtles og børnefødselsdage.
For år tilbage var det Giftkage, som altid var et hit, men i dag er det nu en kage man meget sjældent støder på.
Derfor fik jeg sådan lyst til at bage den til mine kollegaer i dag, når det nu samtidig er Halloween lige om lidt. En skrig-grøn kage er jo lidt Halloween agtig, især når den pyntes med spindelvæv af glasur og en plastikedderkop.
Får I også lyst til Giftkage, så er opskriften her:
250 gram smør
250 gram sukker
250 gram mel
3 æg
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1,5 dl mælk
1 spsk mandelessens
3 spsk grøn frugtfarve
Pisk smør og sukker sammen.
Tilsæt æggene et af gangen.
Bland bagepulver, vaniljesukker og mel.
Bland mælk, mandelessens og grøn frugtfarve.
Tilsæt skiftevis melblanding og mælkeblanding.
Bages i en bradepande ved 175 grader i 25-30 min.
Pyntes med glasur eller chokolade.
Kagen er super lækker luftig og faktisk endnu bedre dagen efter, da den så har haft tid til at sætte sig.
Happy Halloween!
mandag den 21. oktober 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)