søndag den 6. oktober 2013

Finders Keepers i Aarhus

Langt om længe kom Finders Keepers til Aarhus, og det var en sand fornøjelse.
Til jer, som ikke har været afsted, så kan I nå det endnu, de lukker først nede i Godsbanen kl. 17.00 i dag.

Billedet er taget af Finders Keepers
Sammen med næsten resten af Aarhus, var jeg igår til Finders Keepers i Godsbanen. 
Godsbanen var de perfekte rammer omkring denne udstilling og legeplads for kreative ildsjæle, der ønsker at vise sine værker frem. 
Billedet er lånt af Finders Keepers, og jeg bliver simpelthen nødt til at dele det med jer, det var det vildeste syn!

Inden Finders Keepers havde jeg luret en del af kunstnerne og havde derfor også inden, udset mig nogle ting, som jeg helt sikker skulle lure mere på.

Jeg kom hjem med nogle ret fine ting, kobberpynt fra KreaVilla og jeg er meget i tvivl om jeg også skal eje en af hendes fine kobberstager.. Eller blir det for meget kobber?
Lige på stående fod, så kan jeg slet ikke forestille mig at det bliver for meget, men altså den er bare så fed!

Kobberpyntet jeg købte, kan også købes på nettet på hjemmesiden og jeg glæder mig så meget til at få det op og hænge i en fin gren. Indtil videre ligger den ene bare og pynter lidt i min lille mintgrønne Hay bakke.


Udover kobber og mintgrøn, som lige nu er mine to yndlingsfarver, ja og så klæder de jo også hinanden ret godt, ja så er aarhus-plakater også et kæmpe hit hos mig.
For nylig købte jeg denne seje plakat fra Kortkartellet, som også var at finde ved Finders Keepers. Jeg har endnu ikke fået den i ramme.
Men ja, egentligt lidt afslørende at jeg er tosset med mintgrøn - og hvis I vil vide det, så sidder jeg i sofaen i en mintgrøn strikbluse... 
Gå aldrig ned på detaljerne.



Igår købte jeg så denne her fra Vissevasse, og den er allerede kommet i en af mine Lyrumrammer, nu skal jeg bare finde det rette sted.



Nu vi snakker Aarhus plakater, så bliver jeg også lige nødt til at vise jer denne her, igen, igen... Jeg er tosset med den Aarhusplakat, som Mic har lavet og skulle I få lyst til at få fingre i en, kan den bestilles her på hendes blog.


Hvis I er lige så tosset med nytænkende kunst og print, så husk at der d. 22 og 23. november afholdes Edition i Aarhus. Se her for mere info her.

2 kommentarer:

  1. Jaaaah, Finders var top fedt! Det bliver EDITION også:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, glæder mig helt vildt til Edition :-) Det bliver også ret fedt!!

      Slet