mandag den 6. januar 2014

Meatza med hakket kylling

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne opskrift med jer, den er intet mindre end fantastisk. Jeg har fundet opskriften ved Marie Louise, som har denne blog.
Hun har en rigtig spændende blog, hvor hun skriver om kost, træning og sundhed. Derudover dele hun de mest skønne og nemme opskrifter og det her er en af dem, som I kan se her.

Meatze med hakket kylling 2 stk:

1 pakke hakket kylling (400 gram)
tomatpure
rødløg
cherrytomater
peberfrugt
champignon
frisk mozzerella
salt og peber
oregano

Form 2 bunde af de hakket kyllingekød og bag bundene i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
Tag bundene ud og smør tomatpure på.
Herefter fordeler du fyldet på bundene og bager dem igen i ca. 10 min.

Det er kun fantasien, der sætter grænser i forhold til fyldet, men det her, var en ret vellykket kombi. Næste gang vil jeg gerne prøve noget fyld ala squash, jalapeno og toppet med rucola og revet parmasan efter bagning.

Det er en meget nem aftensmad, og de kan serveres med en grøn salat eller en lækker tomatsalat. Jeg har haft aftensmad til to dage, og det er jo skønt med rester.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar