lørdag den 19. januar 2013

Det skulle være blomkålspandekager...

Igen er jeg blevet inspireret til at prøve en ny opskrift af til aftensmad. 
Der er forskellige varianter af blomkålspandekager, men jeg faldt for netop denne på Twin Food, da jeg havde alle ingredienser i køleskabet! Men i mit tidligere indlæg om madinspiration, finder man også en anden opskrift på blomkålspandekager hos Frk. Maj.

På Twin Food bloggen er der sygt mange lækre opskrifter. Alt lige fra lækre kager, nem aftensmad og meget andet guf.

Blomkåls-gritte-grat:
Men nu til blomkålspandekagerne. Det eneste jeg kan sige, er at øvelse gør mester. Øvelse er helt sikkert en vigtig faktor i denne opskrift.
Derudover er der en anden, ret vigtig faktor, og det er tålmodighed.
Netop tålmodighed er ikke altid det jeg har mest af, og slet ikke i dag.

Det der skulle være blevet til blomkålspandekager, som faktisk startede meget godt, blev i stedet til blomkåls-gritte-grat!
Men det gjorde bestemt ikke noget, for smage fejlede bestemt ingenting.





Til min blomkåls-gritte-grat fik jeg en ristet rugbrød, fine ærter og hjemmelavet kyllingesalat.


Kyllingesalat:
Stegt kyllingebryst, revet i stykker og vend i dressing af grov sennep, skyr, citron, løg, hvidløg, salt og peber og en klat ravigotte! 

2 kommentarer:

  1. Hej Karina,

    Opdagede lige at du har din egen blog, cool :o)
    Aftensmaden ser da ikke helt tosset ud...
    Håber ellers at du har det godt.

    Knus fra Halima

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde Halima,
      Tak for din hilsen, det var sødt af dig lige at sige hej :-)
      Alt vel her, 100 år siden, håber du og din familie har det godt!
      Knus fra mig

      Slet