lørdag den 21. september 2013

Vietnamesiske forårsruller på madklub menuen

Jeg er så heldig at være med i en madklub med 3 skønne piger. 
Vi ses jævnligt, og der bliver sludret og spist en masse lækker mad.
Jeg betragter madklubben som en god anledning til at afprøve nyt, især retter, som er for omfattende at lave til bare mig!
I torsdags var der madklub ved mig, og menuen stod på vietnamesiske forårsruller.
En rigtig hyggelig ret, som man samles om, og bestemt ikke sidste gang jeg har serveret dette. Det er bare piv hyggeligt at sidde omkring et bord, og samle sin egen mad, lidt ala tapas.



Jeg havde lavet et stort fad med forskellige finsnittet grøntsager og frugter, jeg havde valgt følgende:

agurk
rødbede
gulerod
pære
snackpeber
mango
avocado

Derudover havde jeg lavet soyamarineret kylling og hvidløgsmarineret tigerrejer.
Udover det var der hakket peanuts, sursød sauce, soya og edamamebønner.
Det hele blev pakket ind i rispapir, som blev opblødt i kogende vand.

Jeg erfarede at det var nemmest at putte lidt soya eller sursød sauce i rullen, i stedet for at dyppe i det, da fyldet havde tendens til at falde ud.

Hvis I endnu ikke har prøvet denne skønne lækre ret, så kan den varmt anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar