lørdag den 23. marts 2013

Luksus banankage

Kender I det, når man har nogle bananer, der er for overmodne til at spise?
I de tilfælde plejer jeg normalt at bruge dem i en smothie, men de her, var altså for overmodne til  det, så løsning to, en banankage.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift, men tilføjede lidt ekstra - se her!
Det er Michelle, der har bloggen, og hende kommer I til at se mere til.
Hun laver de smukkeste grafiske print, og jeg ejer nu et af dem.
Der kommer billeder på bloggen, om ikke så længe, når det er oppe og hænge!

Opskrift til 12 muffins:
2 æg
175 gram sukker
1 teske vaniljesukker
100 gram smeltet smør
100 gram mel
1 teske bagepulver
2 store modne bananer
50 gram mørk chokolade
25 gram hvid chokolade
50 gram marcipan

Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse.
Tilsæt det smeltede smør.
Vend forsigtigt mel og bagepulver i dejen, når den er ensartet, tilsæt de moste bananer.
Til sidst vender du chokolade og marcipan i dejen.

Bages i ca. 40 min. ved 180 grader.





I dag overraskede jeg så min søde søster og hendes kollegaer med muffins!
De blev ret glade!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar